Organisering
Hvem er vi så, os der kalder os akupunktører? Ja, i virkeligheden kan den titel dække over mange forskellige niveauer af viden og kunnen. Det er lige fra personer, der har taget et par weekendkurser til behandlere med flere års uddannelse og en diplomgivende eksamen bag sig.
Hvis du mest er til at blive behandlet af en veluddannet akupunktør, skal du kigge efter kvalitetsstemplet RAB (registreret alternativ behandler) eller SA (sundheds-autoriseret) som bruges hvis man tillige har en sundhedsfaglig baggrund. Det er et kvalitetsstempel, som visse sammenslutninger af veluddannede behandlere får af Sundhedsstyrelsen.
Jeg er SA godkendt i kraft af min autorisation som sygeplejerske, og har valgt at blive registreret via PA (Praktiserende Akupunktører); en brancheforening som har visse krav til medlemmernes uddannelse og praksis. Så ved at vælge mig som medlem af Praktiserende Akupunktører, er du sikret at jeg…
- Er RAB/SA godkendt
- Er veluddannet i anatomi, fysiologi, sygdomslære m.m.
- Er underlagt regler om god klinisk praksis og etiske retningslinier
- Er veluddannet i akupunktur og TCM (traditionel kinesisk medicin)
- Har bestået eksamen i denne grunduddannelse
- Er forpligtet til fortløbende at efteruddanne mig
- Kan førstehjælp
- Udelukkende anvender sterile éngangsnåle
- Har de nødvendige forsikringer
- Er godkendt til tilskud fra forsikringsselskaber